Tag Archives: afdrag

Om at låne penge

Jeg har til dato aldrig taget et forbrugs lån eller anden for lån. Jeg mener ikke det kan betale sig at låne penge til at købe noget jeg lige står og mangler. Jeg mener, hvis jeg låner penge til at købe noget vil jeg skulle betaler 150 % af prisen, og det mener jeg ikke er en god handel for mig. Personligt sparer jeg hellere op til produktet og lever af vand og brød i en periode end at låne penge.

Nødvendige lån

Det kan selvfølgelig være svært at undgå at skulle låne penge. F.eks. når der skal købes bil, hus el. i sådan en situation vil det i mit tilfælde være umulig at gennemføre uden at låne penge af banken. Da jeg ovenfor skrev jeg aldrig har optaget et lån, var det ikke helt sandt, jeg har for et år siden taget et SU lån, da jeg og min kæreste var i en presset situation. Dette lån var nødvendigt for os for at kunne blive boende i vores lejlighed. At låne penge gennem SU er i min verden det bedste lån, da jeg skal betale meget få renter tilbage, og lånet nærmest er 1:1.Min mor har altid lært mig, jeg aldrig skal låne penge af andre, eller bare aldrig generelt låne penge. Hun har gennem min opdragelse, kørt det ind i hovedet på mig, det at låne penge er en skidt ting, og især at låne penge til ”småting” jeg egentlig godt kan klare mig uden.

’Forbudte lån’

Der er mange former for lån ude på markedet, hvoraf mange af dem ikke rigtigt proklamerer sig som lån. Når der f.eks. er en reklame for en mobiltelefon med en udbetaling på 0,- kr. Ved at tage imod dette tilbud, lånes der egentlig penge fra firmaet til telefonen, og dette lån betales så tilbage over de næste seks måneder sammen med abonnementet. Det samme er tilfældet med alle de ”afdrags frie betalinger” i hårde hvidevare forretningen. Der lånes penge i en begrænset periode til købet at produktet. Jeg forsøger altid, så vidt muligt, at undgå disse lån. Jeg køber hellere en ny telefon uden abonnement og sparer lidt penge end jeg vil ’låne penge’ at 3, tdc, telenor, osv.

Konklusion på lån

Jeg håber denne lille tekst kan sætte nogle tanker i gang omkring hvordan du køber ting, hellere sparre sammen en måned mere end at låne penge til det, og derved sparer en smule af de hårdt tjente penge.